fredag den 22. november 2013

Sæsonen 2013

På sådan nærmest majestætisk manér, vil jeg tillade mig at gøre status over sæsonen der er gået. - Uden jeg dog decideret har tænkt mig at takke hverken Gud, grønlænderne eller søens folk....

Det hele startede med nogle Dupont motionsløb i Århus på 10 km distancen. D. 3. februar løb jeg 1. runde i Viby. Optakten havde ikke været optimal med småsygdom over nogle uger og resultatet blev derefter, 40.26. 3 uger senere løb jeg igen Dupont Cup og sneg mig kun lige under de 40 min, da det endelig resultat kom. Atter 4 uger efter stod den på DM 10 km landevej. Var i tvivl til det sidste om jeg skulle stille op, men gjorde det og endte i 39.48.2 Knap 14 dage efter DM løb jeg sidste afdeling af Dupont Cup'en og på trods at det var ovenpå en hård træningsuge og tilmed presset ind lige efter arbejde, blev tiden præcis den samme som til DM 39.48. Summa summarum så blev det lille forårs-projekt "komme i god løbeform" ikke hvad jeg havde håbet på.

Først tri-stævne blev genopståede Ikast Triathlon på 1/10 distancen 26. april. Jeg cyklede frem og tilbage og havde en nogenlunde konkurrence. Der gik lidt koks i tidtagning, men jeg vil mene at jeg var første pige i mål;-).

Frem mod Ironman i Hannover var det træningen, fremfor konkurrencer der blev prioriteret. Det hele tegnede egentlig ganske fornuftigt, men ak og ve... Oversvømmelse, lave temperaturer og kraftig vind (ja og så lige en gedigen gang hold i nakken) gjorde det til en mindre fornøjelig omgang. Første pige i mål, trods alt, og nogle erfaringer rigere. Jeg var også rimelig fortrøstningsfuld mht formen, så alt i alt ok.

Gudenå Openwater 14 dage efter ironman blev min første åbentvandskonkurrence nogensinde. Ok at prøve og et fint arrangement, men nok ikke det jeg vil prioritere fremover. Jeg kom igennem, som man siger.

Sidst i juni deltog jeg i årets eneste SMT Cup, desværre. Aquathlon bestående af 500m søsvømning og 4 km løb. Jeg fik kamp til stregen og brillerede ved at være lige ved at vride om på foden på de sidste meter.

Første weekend i juli stod den på DM ½ ironman i Ålborg. Endnu en gang fantastisk vejr og et flot arrangement. Jeg blev 3'er i eliteklassen og det skal jeg nok i virkeligheden være godt tilfreds med.

Så stod den ellers på træning frem mod årets helt store mål: Ironman Kalmar. Vejret var fantastisk hen over sommeren, så det betød knap så meget at det ikke blev til nogen sommerferie før efter konkurrencen.

De sidste dage op til konkurrencen følte jeg virkelig at alting flaskede sig og alt virkede ret perfekt i min optik. Vejrudsigten meldte om kraftig blæst på konkurrencedagen, men det bekymrede mig ikke. Jeg følte mig SÅ klar.

Status for dagen: En hård og langsom svømning. En fornuftig cykling, vejret taget i betragtning. Et meget skuffende løb præget af voldsomme mavekramper. Jeg var ærgerlig og skuffet - især fordi jeg vitterlig ikke vidste hvad jeg kunne have gjort anderledes. Mavekramperne fortsatte de efterfølgende dage:-, (. Det blev til en 7. plads, forbandet tæt på top 5, men det var jeg nu ret ligeglad med i situationen. -Og så er det jo lige at man midt i al elendigheden skal huske at det jo bare er et fritids-selvrealiseringsprojekt, så for pokker man kommer jo nok over det.

Et jobskifte og ikke mindst erfaringer fra de to seneste år, gav et pænt hint om jeg ikke skulle køre en ironmankonkurrence mere i år. Jeg havde dog længe haft løst til at prøve at løbe marathon igen. Amsterdam Marathon endte det med at blive. Træningsforløbet var hårdt og intenst, men jeg elskede det. Det blev også til en enkelt halvmarathon i Herning undervejs, hvor jeg løb ganske kontrolleret.

I lighed med optil Kalmar følte jeg igen at Tommy havde timet formen helt perfekt frem mod Amsterdam Marathon og igen følte jeg mig virkelig klar til konkurrencen. Amsterdam Marathon endte et pænt stykke fra hvad der var målet og drømmen. Tiden blev 3.07. Jeg vidste der var mere at give af, men vidste altså igen ikke hvordan eller hvad jeg skulle gøre anderledes. - Dét er i virkeligheden det mest frustrerende.

Når jeg tænker tilbage på sæsonen, så synes jeg at formen og timingen har været noget nær perfekt optil både Ironman Kalmar og Amsterdam Marathon. Jeg har følt mig fysisk og mentalt klar, mere end nogensinde før, men jeg har ikke slået til som jeg gerne ville. Måske er jeg allerede blevet klogere, det vil jeg vende tilbage til en anden god gang. For måske er det i virkeligheden det der driver, nemlig at analysere og forsøge at optimere.

Nu skal det ikke handle om mig selv det hele. For igen år har jeg trænet en flok triathleter og løbere. Primært har det været gengangere fra tidligere år, men også enkelte nye. Alle har gjort det godt på hver sit niveau og processen er virkelig interessant for mig. Nogle er allerede i gang igen med struktureret træning, men andre nyder lidt off season med lystbetonet træning for en stund.

Sluttelig vil jeg gerne takke de samarbejdspartnere der har støttet mig og mit hjemmesideprojekt TriTalk.dk gennem sæsonen - I har gjort det hele både lettere og sjovere.

En stor tak til:
Børkop Cykler, Ryders Eyewear, Nineteen Wetsuits/DDTriCEP, PurePower, Nøddebazaren, Ultrarun/Saltstick, ActiveAid, GripGrab og Kettlebell Shop.